Jeg er varm tilhænger af filosofien i den positive psykologi. Derfor bruger jeg som et fast element dennes forskningsresultater og metoder i min coachingpraksis.

Positiv psykologi er en relativ ny disciplin indenfor psykologien og har som vision at gøre glade mennesker endnu mere glade. Dette står i skarp kontrast til den traditionelle psykologis patologiske fokus, der sigter efter at gøre mennesker mindre kede af det.

Den positive psykologi forsker bl.a. i hvilke styrker, der kendetegner lykkelige mennesker, og hvordan disse kan trænes. I den sammenhæng er det blevet videnskabeligt bevist, at de mest lykkelige mennesker aktivt bruger deres eget sæt af unikke styrker og mestrer evner som taknemmelighed og optimisme. Styrkebaseret coaching tager i forlængelse af denne erkendelse udgangspunkt i, at du selv rummer de evner og ressourcer, der skal til, for at du kan nå dine mål og blive lykkeligere - uafhængigt af din livssituation.

Et fast element i min coachingpraksis er derfor at finde frem til dine unikke styrker og at coache dig til at finde måder, hvorpå du kan integrere dem i dit liv. I min coachingpraksis bruger jeg situationsbestemt øvelser og teknikker udledt af den positive psykologis forskning og de mest effektive kognitive teknikker.

Jeg er naturligvis medlem af ICF og lever op til deres etiske regler og kvalitetsstandarder.